onsdag

Pærer i karamel

Pærer i karamel er noget for den søde tand. En skøn gammel dessert, som kan laves året rundt, da friske udenlandske pærer  netop kan fås året rundt. Der er ikke så meget smag i disse pærer, som i de danske, men når de bliver tilberedt, hjælper det lidt på smagen. De gennemgår en slags modning herved.
Pærer i karamel er rimelig hurtigt og nemt at lave.Det er bedst med faste pærer eller pærer, der er knap modne.


PÆRER I KARAMEL

8 faste pærer eller 4 store, knap modne pærer
1 dl koldt vand

karamel
125 g sukker
1 1/2 dl kogende vand
flødeskum

Pærerne skrælles og skal de halveres, fjernes kernehuset. I en gryde, helst emaljeret, brunes sukker, når  sukkeret skummer, tilsættes det kogende vand og massen koges til karamel. Læg pærerne i karamelmassen og lad dem blive godt brune. Tilsæt det kolde vand og lad pærerne simre til de er helt møre. Ca. 5-10 minutter.

Server pærer i karamel, stående på et fad. Karamellen afsvales og iblandes lidt flødeskum, som hældes mellem pærerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.