lørdag

Hornbæk Fiskefad

Hornbæk Fiskefad er en opskrift fra sidst i 50erne, fortalt af en Hornbæk fisker på Hornbæk Havn. Dengang som nu kan man mange steder købe frisk fisk på havnen, direkte hos fiskerne. Hornbæk Fiskefad er en rigtig dejlig fiskeret, også i vore dage.
Selvfølgelig kan retten tilberedes med fisk fra fiskehandleren også, men der er faktisk ikke noget ret meget bedre end fisk, lige trukket op af vandet.

Rødspættefileter, makrelfileter, hornfiskfileter . . . . . vælg selv efter smag, pengepung og årstid.


Retten her er beregnet til 4 personer

HORNBÆK FISKEFAD

10 rødspættefileter eller stykker af makrel eller hornfisk
10-12 hele små, pillede skalotteløg løg
tomater i skiver
sprødstegt persille
2 dl hvidvin eller 1 dl sherry
smørklatter
citronsaft
salt
peber

persille
smør eller mgr. til stegning

Den rensede fisk lægges taglagt med tomatskiver i et smurt ildfast fad. I kanten lægges de små, pille skalotteløg løg, der er dampet i lidt smør og en anelse vand under tætsluttende låg i ca. 10 minutter.
Salt og peber drysses over, vinen hældes på tilsidst og fadet sættes i ovnen i 15 minutter ved ca. 200 grader. Sug væden fra fadet op, tilsæt fløde, smør, citronsaft og jævn. Lier med et par æggeblommer.
Hornbæk Fiskefad serveres, drysset med sprødstegt persille og små fine pillekartofler eller er godt brød til.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.