fredag

Markisens Kaffelagkage

Markisens kaffelagkage af chokoladelagkagebunde, lagt sammen med kaffeflødeskum, tilsat hakkede mandler og evt. revet chokolade er en gammel lagkageopskrift fra 50 erne. Markisens kaffelagkage er en stor lækkerbisken og vanvittig god til en kop kaffe eller helt ekstravagant en kop varm chokolade med flødeskum, hvad enten der er noget at fejre eller man bare trænger til at forkæle sig selv og / eller andre.


Portionen rækker til 4 lagkagebunde, d.v.s. 2 lagkager. Portionen kan naturligvis halveres.

MARKISENS KAFFELAGKAGE

bunde
250 g mgr.
250 g florsukker
1 spsk. vaniliesukker
6 æg
50 g kakao
250 g mel
3 strøgne tsk. bagepulver

fyld
ca. 2 dl flødeskum
pulverkaffe
sukker hakkede mandler

pynt
flødeskum
vindruer, halveret
valnøddekerner

Selve dejen røres som til en sandkage. Mgr. røres hvid og luftig med florsukkeret. De hele æg, vaniliesukker, kakao og melet, tilsat bagepulver røres i.
Dejen fordeles i velsmurte lagkageforme og bager ved 225 grader i 12 minutter.
Bundene lægges sammen 2 og 2 med flødeskum, smagt til med kaffepulver, lidt sukker, ca. 15 hakkede mandler og lidt revet chokolade. Bred et lag flødeskum ud over lagkagen og læg hele eller halve druer samt halve valnøddekerner i.

Nu er der bare tilbage, at nyde en god kop kaffe eller chokolade sammen med markisens kaffelagkage, alene i familien eller sammen med mennesker, man sætter pris på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.