tirsdag

Hjerter dames kotelet

Hjerter dames kotelet med rosiner, mandler og appelsin er en morsom ret af hakket flæskekød fra sidst i 50erne. Der er tænkt på et sundt og godt tilbehør ved servering af hjerter dames kotelet, i form af en salat, bestående af grøn salat, tomatskiver, agurkeskiver, radiseskiver og klippet persille. Det er en både enkel og let ret, der tilberedes rimelig hurtigt.


Opskriften er til 2 personer

HJERTER DAMES KOTELET

200 g hakket flæskekød
små rosiner
fedtstof til stegning
salt
peber
1 appelsin
lidt grofthakkede mandler

Kødet deles, formes til 2 store koteletter og hver trykkes tæt med små rosiner, men kun på den ene side.
Fedtstoffet brunes på panden og kødet lægges på med rosinerne nedad. Brunes godt, vendes, krydres med salt og peber og gennemsteges.
Skær 2 skiver appelsin til pynt og kom appelsinsaften af resten af appelsinen på panden i stegeskyen. Lad saucen koge op med en smørklat.
Servér hjerter dames kotelet, pyntet med en appelsinskive, drysset med grofthakkede mandler, skysauce, kogte ris eller et godt stykke brød til sammen med en skål grøn salat.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.