fredag

Dessert



Dessert får vi en sjælden gang, det kan være om søndagen eller i en bestemt anledning.


I min gamle kogebog fra 1932 står at læse om dessert : I tidligere Tid var Traditionen 2 Retter til Middag, Formad og Eftermad. Ved særlige Lejligheder kunne man tillade sig at servere en eller anden Dessert, men det var absolut ikke noget, man kunne tænke sig at servere i Stedet for Formad, jo i Sæsonen fik man naturligvis Frugtgrød - nu om Stunder er der mange Husmødre, der erstatter Formaden med Dessert, hvad man udmærket kan gøre, thi i Virkeligheden er adskillig Dessert let at fremstille, ser tiltalende ud og fleste smager godt og er billigere, end man almindeligvis tror. Ikke mindst til Hverdag er en lille Dessert en behagelig Overraskelse og Hsmoderen altid sikker på Succes.
Frisk Frugt er altid velkommen og dertil lettest at servere. Tørret Frugt kan udnyttes på mange Maader, enten som Frugtgrød eller blot udblødt, kogt og serveret med flødeskum. Det er altid morsomt at kunne lave en Dessert af "næsten ingenting", en rest Risengrød, gammelt Franskbrød, Rugbrødsrester, Æggehvider o.m.a.
Se, det var i 1932 og naturligvis skrevet efter dansk retskrivning anno 1932. Alle navneord med stort.
Hopper vi nu frem til halvtredserne og tresserne erindrer jeg henkogt frugt på dåse, såsom pærer, ferskner, ananas m.fl.
Det var også almindeligt, at husmoderen selv henkogte frugt og opbevarede det på henkogningsglas.
Om søndagen åbnede man en dåse henkogt frugt eller et glas hjemmegjort, serverede det i en krystalskål med flødeskum til.
I 1932 står der at læse :
FERSKNER SURPRISE
250 g store ferskner, tørrede
1 dl flødeskum
vanilie
50 g nødder
Fersknerne udblødes dagen før, de skal bruges. De koges møre i udblødningsvandet, tilsat sukker. De lægges sammen 2 og 2 med flødeskum, hvori der er vanilie og hakkede nødder.
Pyntes med flødeskum, sprøjtet ud i en top og lægges på et fladt fad. Abrikoser kan anvendes på samme måde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.