onsdag

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller er fast på programmet her i februar måned. Skiftende opskrifter er brugt i tidens løb, men fyld skal der være i, om ikke flødeskum så dog creme og syltetøj.

Vi elsker fastelavnsboller og de skal være hjemmebagte, selvom bagerens, bugnende af flødefyld, er meget svære at komme forbi i denne tid.
Det starter jo efterhånden allerede først i januar, julen er dårlig ovre.
I dag bruger vi Frøkens Jensens kogebog.
FASTELAVNSBOLLER

250 g mel
1 tsk. kardemomme
1 spsk. sukker
150 g mgr.
1 1/4 dl mælk, lunken
25 g gær
1 æg
kagecreme
Hvid glasur eller chokoladeglasur
Mel, kardemomme og sukker blandes og mgr. smuldres i.
Rør gæren ud i den lunkne mælk og tilsæt ægget.
Hæld blandingen i i melet og slå dejen godt sammen.
Lad hæve tildækket 20 minutter.
Tril dejen ud i en tyk pølse og skær den ud i 12 ens stykker, som formes til boller.
Efterhæver på smurt plade 10-15 minutter.
I midten af hver bolle laves en god fordybning, som fyldes med kagecreme eller syltetøj.
Pensles med sammenpisket æg.
Bages 15-20 minutter ved 200 grader.
Pyntes med glasur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.