Barndommens kommenskringler med Dundee orangemarmelade kan få længslen op i mig.
De smagte vidunderligt disse kommenskringler, - friskbagte for det skulle de være.
Som barn var jeg meget fascineret af det mælkehvide marmeladeglas og elskede mærkelig nok det noget bitre indhold.
På samme måde gælder det kommen. Ikke umiddelbar ingredienser, som formodes at falde i børns smag.
Selv har jeg med mellemrum forsøgt mig med de dejlige kringler og selvfølgelig spises de med Dundee orangemarmelade på.
Igen bruger jeg gerne Frøken Jensens Kogebog.
KOMMENSKRINGLER
250 g mel
1/2 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 spsk. kommen
75 g smør/mgr.
1 1/4 dl mælk, lunet
20 g gær
Mel, salt, sukker og kommen blandes fedtstoffet smuldres i eller smelter i den lune mælk. Gæren røres ud i den lune mælk og alt æltes godt sammen.
Efterhæver, tildækket et lunt sted 20 minutter.
Trilles ud til en tyk pølse og deles i 8 stykker.
Hvert stykkes trilles til at langt stykke og formes til en kringle.
Kommenskringlerne sættes på plade med bagepapir og efterhæver 10-15 minutter.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med kommen.
Bages ca. 12 minutter ved 225 grader.
Nu er vi klar til eftermiddagste med kommenskringler og Dundee orange marmelade.
VELBEKOMME
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.