mandag

ANANAS FRA HORSERØDHUS

Julefrokost, som vi syntes julefrokost altid har set ud, er vi mange, der kan skrive under på, at sådan har det altid været. Opvokset med det store danske julebord, ledsaget af øl og snaps, billedet står helt klart i erindringen og intet kan udviske det.
Imidlertid er fænomenet klassisk dansk julefrokost slet ikke så gammel, som vi går og forestiller os.

Leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod, vores ekspert i danske skikke og traditioner fortæller til Berlingske, at julefrokosten på arbejdspladsen startede under besættelsen med et glas vin og et stykke kransekage. I 50erne skiftede julefrokosten karakter, til det vi kender i dag.
I 1965 fremstod det, at den nye juletradition nu var kommet for at blive.

For de, der er opvokset i 50erne, har julefrokosten altid været der.

Kilde : Berlingske


Fisk og skaldyr hører julefrokostbordet til. Her en opskrift på ananasskiver med krabbesalat af Kirsten Hüttemeier, der hele sit liv samlede opskrifter fra omverdenen og ofte rettede dem lidt til.
Som navnet siger, kunne det tyde på, at denne opskrift på ananas fra Horserød, stammer fra den tid, hvor Hüttemeier boede i "Skriverhuset" ganske nær Horserød i Nordsjælland.

ANANAS FRA HORSERØDHUS

4 skiver ananas

krabbesalat

150 g mayonnaise
1 spsk. flødeskum
1 dåse krabber
karry efter smag
dild eller karse
salatblade
tomatsnitter

Ananasringede drypper godt af og anrettes på salatblade. Mayonnaisen smages til med karry og flødeskum blandes i. Krabbestykkerne vendes forsigtigt i salaten, der fordeles over ananasringene og pyntes med lidt grønt. Læg tomatsnitter ved.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.