Sådan et blomkålshoved smager henrivende, overhældt med en velsmagende karrysauce, hertil kogte skinkeskiver, rullet om kogte porrer. Meget dekorativ på et frokostbord eller som middagsret, når bare det ikke er alt for sultne folk at mætte. Retten ligger ikke så tungt.
Opskriften er af Girly Skodshøj og fra 1956.
BLOMKÅLSBOMBE
1 blomkålshoved
kogt skinke i skiver
tomat
agurk
porrer
2 æg
2 spsk. eddike
2 spsk. vand
50 g mayonnaise
karry
skinke i skiver
porrer, kogte og kolde i passende stykker
De hele æg, eddike og vand kommes i en skål og piskes over vandbad til saucen er tyk. Den afkøles og når den er kold, røres den sammen med mayonnaise og smages kraftigt til med karry.
Blomkålen koges tilpas i letsaltet vand og står til det er koldt. Saucen hældes over det blomkålen og udenom stilles skinke, der er rullet om kogte, kolde porrer.
Servér blomkålsbombe, pyntet med tomat- og agurkeskiver og gerne ristede franskbrødssnitter til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.