mandag

FARSEREDE ÆG MED STUVET SPINAT

Farserede æg med stuvet spinat er en delikat og velsmagende middagsret. Æggene, der er pakket ind i en god kødfars og paneret, frituresteges til de er smukt gyldne. Serveres halve i en krans omkring stuvet spinat.

De blødkogte æg gør retten mættende og så er det jo en kendsgerning, at æg og spinat klæder hinanden så smukt.
Man må improvisere sig frem, hvor mange æg, der skal beregnes og hvor meget af den gode frikadellefars til at pakke om æggene. Er der fars tilovers, så steg en frikadelle til pålæg eller lav en portion kødboller til boller i karry næste, eller hvad man nu sværger til.

Opskriften er af Girly Skodshøj og fra 1956.

En både lækker og dekorativ ret.
 

FARSEREDE ÆG MED STUVET SPINAT

æg, kogt i 5 minutter
en portion rørt frikadellefars
rasp
sammenpisket æg
olie eller fedt til friturestegning

1 portion stuvet spinat

Opskrift på flødestuvet spinat her

Æggene koges i 5 minutter og pilles. De trilles i fars, så de er dækket med et tykt lag. Farsen trykkes godt fast sammen. Vendes i rasp, derefter i sammenpisket æg og atter i rasp. Kommes i en gryde med meget varm olie eller fedt og steges til de er smukt gyldne overalt.

Tag æggene op, halvér dem og læg dem i en krans omkring stuvet spinat på et halvdybt fad.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.