Imidlertid kan de gamle kartofler gøre sig nyttige på andre måder, bl.a anvendt som kartoffelmos. Her egner nye kartofler sig alligevel ikke.
Kartoffelmosrand med brunede løg, bacon eller pølseryttere er en gammel gemytlig hverdagsret, der falder i de flestes smag, ikke mindst i familier, hvor der er børn.
Opskriften er af Girly Skodshøj og fra 1956
KARTOFFELMOSRAND MED BRUNEDE LØG
kartofler, koges og moses
stiftpiskede æggehvider
salt
tomatskiver
mgr. til stegning
løg, skåret i skiver
mgr. til stegning
bacon i tynde skiver eller bayerske pølseryttere
Kartoflerne koges møre i vand uden salt. De moses og tilsættes stiftpisket æggehvide og smages til med salt.
Kartoffelmosen kommes i et smurt gratinfad, lagvis med stegte tomatskiver og bages i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Bacon i tynde skiver kan lægges over og gratineres med eller retten kan pyntes med ryttere af bayerske pølser.
Servér kartoffelmosrand med brunede løg hældt over samt sprøde baconskiver eller ryttere af bayerske pølser.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Vi bager gammeldags
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.