Et farvel til vinteren, der sluttede i går og et goddag til foråret. En herlig vinterret, der dog kan nydes på alle tider af året og et godt supplement til de, der er kørt fast i spaghetti og kødsauce og gerne vil bringe fornyelse til familien. - Også en god måde at sørge for, familien får nogle grøntsager.
ITALIENSK OKSEGRYDE
600 - 750 g oksetværreb
1 1/4 liter vand
2 tsk. salt
1 knsp. peber
200 g spaghetti
4 løg (300 g), pillet og skåret i tykke skiver
100 g hvidkål (2 dl snittet kål), fintsnittet
4 gulerødder (300 g), skåret i tern
1 dråbe kulør
Oksetværrebet skylles, sættes over i vandet og koges meget mørt på 1 1/2 - 2 timer ved svag varme eller trykkoges 40 minutter. suppen skummes, så snart den er ved at koge og salt og peber tilsættes. Når kødet er mørt, kommes spaghettien, brækket i små stykker i suppen. Når spaghettien har kogt 5 minutter, tilsættes urterne, der koges svagt i yderligere 15 minutter.
Kødet skæres i små stykker og kommes tilbage i gryden. Retten smages til og farves svagt lysebrun med 1 dråbe kulør.
Server italiensk oksegryde med groft knækbrød og ost.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.