Honningriddere er hurtige at fremstille, medens resten af familien sætter frem til familiehygge. Det er kun en fordel, hvis brødet er daggammelt, så "ulder" det ikke så meget.
Kirsten Hüttemeier lancerede opskriften i 1952 og den er beregnet til fire personer.
HONNINGRIDDERE
4 skiver franskbrød, gerne daggammelt
smør
2 spsk. honning
1 spsk. citronsaft
2 spsk. hakkede valnødder, nøddekerner eller mandler
2 spsk. smør eller mgr. til stegning
Brødet smøres med smør og steges gyldent i smeltet fedtstof på panden. Læg den smørløse side nedad først. Derefter vendes brødet og når det er gyldent og sprødt, lægges det over på et fad. Hurtigt smøres honningen, der er rørt op med citronsaft, over. Lidt hakkede valnødder, nødder eller mandler drysses over.
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.