I 1936, hvor Carla Meyer i sin kogebog præsenterede opskriften på engelsk salat, indeholdende blomkål, ærter og syltede rødbeder, lod en sådan ret sig kun gøre i sæsonen, hvor blomkål og ærter stod plukkevenlige i folks køkkenhaver eller man gik på grønttorvet og hos grønthandleren.
Engelsk salat er en dejlig velsmagende og dekorativ ret på frokostbordet, f.eks. når vi i weekenden har tid til at gøre lidt mere ud af det og spise frokost sammen.
ENGELSK SALAT
1 lille fast blomkålshoved
100 g ærter
100 g syltede rødbeder
25 g smør
30 g mel
4 dl fløde
1 spsk. eddike
2 spsk. olie
1 tsk. sukker
1/2 tsk. sennep
1 pisket æggehvide
1 spsk. rødbedeeddike
lidt rød frugtfarve
Blomkålet koges i letsaltet vand og står til det er koldt. Del blomkålen i små buketter. Rødbederne skæres i terninger. Smør og mel afbages med fløden, røres med sukker og sennep. Når saucen er helt kold med olie, eddike og det halve af den piskede æggehvide. Den anden halvdel farves lyserød med frugtfarve eller rødbedeeddike. Grøntsagerne blandes i og salaten pyntes med karse og dråber af den farvede æggehvide.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.