Fjernsynsskiver ( små lette æbleskiver uden sukker i dejen, men derimod salt, peber og andre krydderier, der passer til indholdet, der kan bestå af følgende :
KØDFARS - hakket kød eller skinke med løg eller champignon, leverpostej, hakket halvblødt æg med purløg, ostebidder, pølsebidder, grøntsagsbidder, nordsørejer, jomfruhummer, alt sammen krydret med fantasi og smag.
BAG OGSÅ NOGLE SØDE - med abrikoser, chokolade, mandler, rosiner, kvæder eller græskar med ingefær o.s.v. Fantasien bestemmer. Prøv at lege lidt med det.
Forslag til fyld : Else Paludan 1959
Hver kategori serveres på et fad for sig selv.
Æbleskiveopskrifter er mange, måske du har din egen favorit, brug den, men undlad sukker, citron, kardemomme m.m.
ÆBLESKIVEDEJ MED GÆR UDEN SUKKER (Opskrift Ellen Holme 1962)
25 g gær
3 dl mælk
2 1/2 dl mælk
2 æg
ca. 250 g margarine eller palmin til stegning.
Gæren opløses i 1 spsk. lunkent vand. Mel og mælk piskes til en jævning og æggeblommerne røres i. Den udrørte gær piskes i. Hviderne piskes meget stive og røres i med let hånd. Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 20 minutter. Fedtstoffet smeltes og æbleskivepanden varmes godt op.
Dejen fyldes i en kande og i hvert hul hældes lidt smeltet fedtstof. Fyld lidt dej i hullerne og kom lidt fyld over. Lidt mere dej, der dækker fyldet, hældes i. Alt i alt skal hullet kun lige være fyldt godt halvt op. Lad dejen stivne i bunden inden fjernsynsskiverne vendes ved hjælp af en strikkepind. De må vendes hyppigt under bagningen for at blive jævnt brune.
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.