lørdag

WIENER-BØF

Wiener-bøf, en dejlig søndagsmiddag eller når der komme fremmede. Det er rigtig fine bøffer og banket ganske papirtyndt ud, lagt i sky med tomatketchup og dækket med ristede løgterninger og champignonskiver, er her en ganske dejlig gæstemiddag.

Som gæstemad kan det hele stå klar i forvejen, så det kun er at sætte det ildfaste fad i ovnen, når gæsterne ringer på.

Retten kan laves i en billigere version ved at bytte bøfferne ud med hakkebøffer.

Opskriften er af Birte Olufsen fra 1965 og rækker til 4 personer




WIENER-BØFFER

4 pæne bøffer af okseinderlår, filet eller tyksteg af godt mørt oksekød
2 løg
125 g champignons
persille
tomatketchup
margarine
salt
peber

Bank bøfferne ganske flade, så de er nærmest papirtynde og fylder den halve tallerken. Bøfferne krydres med salt og peber og steges hurtigt i smør eller margarine på panden, kun lige et minut på hver side, så bøffen endelig er rød og saftig indeni.
Bøfferne lægges i et ildfast fad i tynd sky (afkog fra panden) med tomatketchup og dækkes med ristede løgtern og champignonskiver.
Retten stilles i ovnen et øjeblik og serveres, drysset med persille, pommes frites eller pommes sautees.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.