onsdag

VASKEKONE-ÆBLEFLÆSK

Gammeldags vaskekone-æbleflæsk er en variant af den elskede æbleflæsk, som for øvrigt kan fremstilles i utallige variationer. Til vaskekone-æbleflæsk hører nemlig løse ris og det er interessant.

Hvordan retten er blevet til vides ikke, men den har givet noget at gøre med husmødrenes vaskedag i gammel tid, en vaskedag, der kunne strække sig over flere dage før vasken var fuldendt. Der har ikke været tid til ret meget andet i de dage, så noget rimelig hurtigt skulle sættes på bordet.

Der er masser af dejlige æbler netop nu i de danske haver og det kan udnyttes i denne velsmagende og dejlige æbleflæsk.

Opskriften er af Girly Skodshøj fra 1956
 

VASKEKONE-ÆBLEFLÆSK

en portion løse ris
stegeflæsk i skiver (fersk eller røget)
løg, skåret i ringe
æbler, skåret i ringe

Løse ris anrettes højt på midten af et rundt fad. Flæsket i skiver steges sprødt og tages op. I fedtet herfra steges løgringe og æbleringe hver for sig. Flæsk, løg og æbler anrettes i bunker omkring risene, der overhældes med stegefedtet.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.