onsdag

SYLTEDE PARADISÆBLER

Små, syltede paradisæbler til pynt på kager eller f.eks i en frugtsalat, er dejlige at have i vinterhalvåret. De små kønne æbler bringer minder om sensommeren og efteråret.

I øjeblikket hænger de yndige gyldne og røde frugter modne på træerne, så det er bare om at høste nogle til snaps, gelé eller sylt dem hele som her.

Hele, syltede paradisæbler er vidunderlige til pynt på kager eller i en frugtsalat.

Opskriften er en gammel opskrift af Gunna Agersted og Bodil Westergaard fra 1953.
 

SYLTEDE PARADISÆBLER

1 kg paradisæbler
3/4 kg sukker
2 dl vand

paradisæblerne må kun være træmodne, nedfalds overmodne frugter duer ikke og de skal være ganske nyplukkede. Lidt af stilken klippes af og blomsten fjernes. De dyppes et øjeblik i kogende vand - brug en sigte.
Sukkeret og de 2 dl vand koges til en lage og heri koges æblerne ganske sagte til de er møre (ca. 20 minutter). Prøv med en strikkepind. Skummes, hældes op i små glas og tilbindes straks.

VI BAGER GAMMELDAGS

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.