Kylling er anvendelig og skulle der blive en rest kyllingekød til overs, kan den jo så glimrende anvendes, sammen med en dåse asparges, i dejlige mormor tarteletter.
Yachtklubbens kyllingesteg parteres og steges, indgnedet i en blanding ag salt, sukker, peber, finthakket kørvel, og estragonblade. Kyllingestykkerne gøres færdig i et gratinfad, overhældt med pandeafkog med fløde og grønærtevand.
Opskriften er fra Tørsleffs Den Hvide Frokostbog, der udkom første gang i 1939, så det er en bedaget opskrift.
YACHTKLUBBENS KYLLINGESTEG
1 stor kylling eller 2 mindre
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 tsk. sukker
1 spsk. hakket kørvel
1 tsk. frisk dild
1 tsk. finthakkede astragonblade
50 g margarine
1/4 liter fløde
evt. kulør
6 tomater
1/4 kg grønærter
De rengjorte kyllinger parteres i passende stykker. Salt, sukker, peber, finthakket kørvel, dild og estragonblade blandes og gnides i kødet. Dette brunes i margarine og lægges derefter i et gratinfad. Panden koges af med fløde og grønærtevandet til en jævn, skilt sauce, der hældes ved kyllingestykkerne. Grønærterne lægges ved siden af kødet og på disse stilles hele tomater, der ikke må være for store. Fadet stilles i ovnen, dækket med et låg ca. 1 1/2 time.
Server yachtklubbens kyllingesteg med pommes frites til.
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.