lørdag

STJERNE-PORRER

Danske porrer af ny høst er i butikkerne og så ligger der masser af mulighederfor for at fremstille et godt måltid mad.

Porreretterne er mange også de traditionelle fra det danske køkken. Her er en opskrift på stjerne-porrer fra 50erne. Retten laves på panden, hvor en rigtig god kødfars mødes med de dejlige porrer.
En dekorativ og god hverdagsret.

Til farsen røres en rigtig god frikadellefars, som steges på begge sider med de kogte porrer lagt i stjernemønster indeni.

Opskriften er fra 1956 af Girly Skodshøj


STJERNE-PORRER

1 portion god frikadellefars
porrer
lidt smør eller margarine

gulerødder, skåret i tern

Kødfarsen hældes i et lag over hele panden med lidt brunet fedtstof. Når farsen er stivnet og smuk brun på den ene side, lægges kogte porrer som en stjerne i farsen, inden den vendes ved hjælp af et grydelåg, hvori er lagt lidt fedtstof. Man lader farsen glide over på låget, lægger en klat fedtstof over, lægger panden henover og med et rask tag vendes låg og pande, så farsen nu vender den ubagte side mod panden. Farsen bages nu færdig.

Kog gulerodstern i vand med lidt salt. Der må godt være lidt bid i dem

Anret stjerne-porrer på et rundt fad, omgivet af toppe af kogte gulerodsterninger.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.