lørdag

HOLLÆNDERSALAT

Der er nu noget dejligt ved at samle familien til et rigtig hyggeligt og lækkert frokostbord i weekenden og at have tid til at gøre noget ekstra ud af det. Ingen har travlt og skal ud af døren fra morgenstunden.

Vi har måske sørget for noget særlig godt pålæg, lidt lunt og gode rester i form af små nye mesterværker. Det vil alt sammen blive så rigeligt belønnet.

Når vi nu taler frokostbord og rester skal vi ikke snyde os selv for denne dejlige gamle resteret, bestående af koldt, kogt kød, æbler, hårdkogt æg, kogte kartofler, salat, små løg og agurk. Det hele blandet i en mayonnaise med smag af muskat. Kort og godt en hollændersalat. Denne salat er velegnet som frokostret og selvstændig middagsret.

Opskriften er fra Tørsleffs hvide frokostbog, hvor alle opskrifter er udarbejdet af nogle af datidens eksaminerede husholdningslærerinder, heriblandt Kirsten Hüttemeier.
Bogen udkom første gang i 1939 og er siden udkommet i et hav af eksemplarer.
 

HOLLÆNDERSALAT

250 g koldt, kogt kød
2 sure æbler
1 hårdkogt æg
8 kogte kartofler
1 salathoved
2 små løg
1/2 agurk

1 portion mayonnaise
1 tsk. muskat

pynt

hakket persille
tomater
rejer
mayonnaise
evt. ananasstykker

Alle de faste dele hakkes fint og blandes i mayonnaisen, der er smagt godt til.

Salaten anrettes festligt og pyntes med mange farver.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.