Her i den mørke tid kan vi slet ikke få for mange hyggelige snurreretter at vælge imellem. Den slags velsmagende gryderetter, som snurrer færdig på komfuret, medens vi bruger tiden på noget andet.
Ofte betaler det sig, at lave til et par dage, da vi nu alligevel er igang.
1960'erne og 70'erne bød på en mængde gryde og ovnretter, gerne med kartofler og grøntsager tilsat. Kartoflerne må være små, faste kartofler, gerne aspargeskartofler.
Retten er velegnet som gæstegryde og rækker til 4 personer.
Opskrift : Fritze Juel 1972
ELENAS BØFGRYDE
3 løg
3 spsk. Smør eller margarine
600 g oksefilet
2 spsk. mel
1/2 tsk. allehånde
1/2 tsk. hvidløgssalt
1 1/2 dl rødvin eller tomatpuré
ca. 600 g små kartofler
ca. 300 g små gulerødder
salt
Skær løgene i tynde skiver og svits dem i fedtstoffet. Tag dem op og brun derpå kødet, der er skåret i ret store terninger, i det samme fedtstof. Drys med mel, allehånde og hvidløgssalt og rør om nogle gange. Tilsæt løgene og vinen samt så meget vand, at det knapt dækker kødet. Læg låg på og lad retten snurre for svag varme i ca. 1 time. Tilsæt de skrællede kartofler og skrabede gulerødder og lad retten snurre videre, til alt er mørt (ca. 45 minutter). Smag til med salt og evt. lidt kulør.
Servér Elenas bøfgryde, evt. med en skål grøn salat til efter årstiden og gerne med en kold øl eller et godt glas rødvin.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.