torsdag

MUSKAT-MEDISTERPØLSE

Gammeldags medisterpølse kan tilberedes på flere interessante måder. Bl.a. denne muskat-medisterpølse med stegte løg og æblestykker, smagt til med muskatnød og rødvin, serveret med enten løse ris, kartoffelris eller kartoffelmos. En skål råkostsalat må ikke mangle.

Køb en god medisterpølse hos en slagter. Det lønner sig at pølsen er god. Alt for meget kedeligt medisterpølse ligger i butikkerne. Sådan en pølse må være tilpas velsmagt og så må den ikke være med mel i.

Opskrift : Ellen Holme 1962


MUSKAT-MEDISTERPØLSE

3/4 kg kogt medisterpølse
4 madæbler
2 løg
40 g margarine
1/2 muskatnød
2 dl vand
1 dl madvin
1 spsk. kinesisk Soya
salt
peber
evt. kødekstrakt

Pølsen koges og skæres i ca. 10 stykker. Æblerne skrælles og skæres i tynde både. Løgene pilles og skæres i tynde ringe. Margarinen brunes gylden på panden og pølsestykkerne brunes gyldne heri på alle sider og lægges i et ildfast fad. Løgene brunes gyldne og møre, æblestykkerne lægges på panden, vand hældes ved og det koges sammen i 5 minutter. Resten af ingredienserne tilsættes og skyen smages til.

Servér muskat-medisterpølse med løse ris, kartoffelris eller kartoffelmos Samt en skål med råkostsalat.

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.