torsdag

MEDISTERRAGOUT MED KARTOFFELMOS

De danske husmødre har altid været dygtige til at eksperimentere og få noget ud af det de havde. Præsentationen af maden er der også mange spændende eksempler på igennem tiderne.

En ganske almindelig medisterpølse er her blevet til en flot kreation på et fad.
Sveskerne i retten kan byttes ud med æbler.

Opskriften er af Ellen Holme fra 1962


MEDISTERRAGOUT MED KARTOFFELMOS

100 g svesker eller 2-3 æbler
600 - 750 g medisterpølse
50 g margarine
1 dl mælk
2 1/2 dl medistervand
1 1/2 spsk. mel
kulør
salt
peber
1 portion kartoffelmos
rødkål

Sveskerne udblødes nogle timer. Medisterpølsen koges i lidt vand med en smule salt. Køles lidt af og skæres i portionsstykker, der brunes smukt i nøddebrunt margarine på en pande på alle sider og tages op. Panden koges af med mælken og medisterkogevandet. Det hældes i en gryde og jævnes med melet, rystet til jævning. Tilsæt kulør og kom sveskerne i saucen, der koges godt igennem i ca. 10 minutter. Medisterstykkerne kommes i og snurrer med et par minutter.

Servér medisterragout med kartoffelmos, anrettet på et fad med kartoffelmosen lagt som en rand på fadet. Den varme rødkål, der er dyppet godt af, anbringes som rand inden i kartoffelmosranden. Medisterragouten hældes i midten.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.