I stedet for blommer kan anvendes kompot af andre frugter, hvad man nu i familien syntes om.
En herlig søndagsdessert, når der skal dessert på bordet. Og så kan det hele laves dagen i forvejen og sættes i køleskabet natten over.
Kilde : Otto Mønsted 1939
RISRAND MED BLOMMEKOMPOT
risrand
30 g ris
2 1/2 dl mælk
30 g sukker
2 blade gelatine (husblas)
1 1/4 dl piskefløde
blommekompot
200 g blommer, udstenede
1 1/4 dl vand
30 g sukker
Kog en risengrød af mælk og ris. Pisk fløden til flødeskum og bland den med sukker. Lad grøden blive fuldstændig kold og rør forsigtig flødeskummet i. Gelatinen udblødes i koldt vand og vrides op heraf. Smelt gelatinen i et par skefulde kogende vand. Når gelatinen er lunken, røres den i grøden, der hældes op i en randform, der forinden er skyllet i koldt vand og drysset med sukker.
Til blommekompot koges vand og sukker til en sukkerlage. Damp de udstenede blommer møre heri.
Sval kompotten af.
Servér risrand med blommekompot på et fad med den afkølede kompot i midten.
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.