Persillen kan erstattes med finthakket dild eller halvt dild og halvt persille.
Porrerne skal kun akkurat være møre. De må endelig ikke blive bløde.
Det er en hurtig tilberedt ret. Medens porrerne gør sig færdige, røres smørret med persille og citronsaft.
Opskrift : Fritze Juel 1972
SLIKPORRER MED PERSILLESMØR
8 udsøgte porrer
salt
100 g smør
1 tsk. citronsaft
4 spsk. finthakket persille eller halvt persille / halvt dild
Rens omhyggeligt porrerne og lad et stykke af det grønne sidde på. Læg dem i spilkogende vand, tilsat salt og dæmp varmen. Lad porrerne trække under låg, til de er akkurat møre. De må endelig ikke blive for bløde.
Rør smørret med citronsaft og persille og tilsæt evt. yderligere 1. tsk. af det kogende vand, så smørret får en tilpas lind konsistens.
Lad hurtigt porrerne dryppe af i en serviet.
Servér slikporrer med persillesmør, portionsanrettet på varme tallerkener med 2 på hver tallerken. Ristet brød og persillesmør bydes til.
VELBEKOMME
VI BAGER GAMMELDAGS
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.