mandag

CREOLER-KOTELETTER

Hurtig mad på en travl dag. Creoler-koteletter er en gammel spændende variation af stegte svinekoteletter, serveret på en anderledes måde. Bananer, rød peberfrugt og ærter er nogle af ingredienserne.
I opskriften er der brugt dåseærter fra en tid, hvor konserves var i højsæde. Brug bare frosne ærter.

En middagsret med koteletter, der smager både sjovt og anderledes.Det tager ikke lang tid, at tilberede denne spændende middag, der er god både som hverdagsmad, søndagsmad og gæstemad.

Opskriften er til 4 personer.

Opskrift : Birte Olufsen 1965


CREOLER-KOTELETTER

4-5 svinekoteletter
2-3 bananer
pimentos (rød peberfrugt)
kartofler
ærter
margarine
salt
peber

Svinekoteletterne bankes og bananerne flækkes. Så krydres koteletterne med salt og peber og ristes i smør eller margarine på panden. Derefter lægges koteletterne på et fad og garneres med halve, ristede bananer og ristede strimler af pimentos. På fadet lægges også ærter samt pommes sautees (kogte, smørstegte kartoffelskiver).

Servér creoler-koteletter, evt. med en skysovs, smagt til med lidt engelsk sauce og madeira.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.