Skal det være andesteg på traditionel måde med rødkål og brunede kartofler eller skal vi forsøge os med en mere utraditionel måde at tilberede anden på efter kokkens egen opskrift. Det er en temperamentssag, men begge smager dejligt.
Her vælger vi den utraditionelle mortensand og venter i spænding med den traditionelle and til selveste juleaften. Meget mere her om lidt senere.
Ingredienserne til kokkens traditionelle mortensand udgøres af små pølser, charlotteløg og hele champignons. Tilbehøret er små, smørristede kartofler eller hvide kartofler.
Opskriften, der er af Birte Olufsen fra 1965, foreskriver en and på knap 4 pund (små 2 kg). Det er altså for lidt. En god and må ikke veje mindre end 3 kg, så det vælger vi. Den skal blot have længere tilberedningstid. Er den frossen, beregnes optøningstid til 2-3 dage i køleskabet.
Foto : Vagn Guldbrandsen
UTRADITIONEL MORTENS-AND
1 and 3 kg (frossen and tøes op i køleskabet 2-3 dage)
150 g små pølser
200 g skalotteløg
125 g champignons
lidt mel
kulør
salt
peber
Gnid den rensede and indvendig og udvendig med salt, læg den i bradepanden med brystet opad og steg ved 200 grader i 3/4 time, medens den jævnligt dryppes. Er anden fed, hældes noget af fedtet fra. Tilsæt vand, der lige står et par cm op. Steg videre i 1 1/2 time, tilsæt de små pølser, de kogte skalotteløg, andeleveren, der er skåret i stykker og de hele, rå champignons et kvarter før anden er færdigstegt. Samlet stegetid ca. 2 timer og 15 minutter.
Hæld skyen fra og jævn den til sauce. Hvis anden knap er sprød i skindet, sættes den et øjeblik under grillen under skarpt opsyn. Tilbehøret skal ikke med.
Servér utraditionel mortens-and, arrangeret smukt med tilbehøret, sauce og små, smørristede kartofler eller hvide kartofler.
Byd på et godt glas rødvin til anden.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.