Leverpostej er såmænd ikke særlig tidskrævende at lave, men så dejligt bekvemt, blot at kunne tage en form op af fryseren og tø den op eller sætte den i ovnen til bagning.
Det er da også en rigtig god idé, at lave nogle stykker allerede nu og fryse dem bagte eller ubagte ned til julen. Færdigbagt leverpostej, der har været frossen, har ofte den kedelige egenskab, at den smuldrer, når den tøes op.
Her i denne ældre opskrift kommer Kirsten Hüttemeier os til hjælp med en leverpostej, der ikke smuldrer efter optøning, lover hun.
DEN GODE LEVERPOSTEJ
325 g lever
100 g spæk
1 løg
65 g mel
4 dl mælk
50 g smeltet smør
1 æg
salt
peber
lidt merian
1/2 tsk. sukker
Lever, spæk og løg hakkes gennem kødhakkeren. Så piskes mel, mælk, smeltet smør og æg sammen ligesom til en pandekagedej, smages til med salt, peber, merian og sukker. Heri piskes lever og spækmassen.
Hældes i forme og bager i vandbad på nederste rille i ovnen ved 225 grader. Mindre forme bages kun 30-35 minutter. En stor form ca. 1 time.
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Og Moer hun har saa mange Bud,
hvert Øjeblik skal Anders ud,
og Moer og Anders hvisker.
Men jeg kan dog høre, – tys!
i Morges var det Julelys
og røde Baand og Svesker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.