Det betaler sig at lave mad til et par dage, når man nu alligevel er i gang. Arbejdet er såmænd det samme. - Og så er det en fordel, at færdiggøre retten tidligt på dagen, lige til at varme, når den skal bruges.
Kokkens flødegullash er bestemt en rigtig herreret, serveret med tyttebær eller ribsgelé og en god kartoffelmos til.
Opskrift : Birte Olufsen 1965
KOKKENS FLØDEGULLASH
1 1/2 pund kalvekød (bov, inderlår eller klump)
1 stort løg
fløde
margarine
kulør
salt
peber
Kødet pudses af og skæres i pæne firkanter på ca. 2 x 2 cm. De krydres med salt og peber og brunes i smør eller margarine i en gryde. Tilsæt det fintsnittede løg og hæld vand eller lys suppe ved og lader retten koge til den er næsten mør. Kødet tages op og suppen koger ret kraftigt til den har fået jævn karakter. Tilsæt igen kødet og hæld lidt fløde ved. Småkoger til det hele er mørt. Tilsæt lidt kulør og jævn retten let.
Servér kokkens flødegullash med kartoffelmos og tyttebær eller ribsgelé.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.