torsdag

Hüttemeiers fastelavnskager til børnene

Nu er det snart fastelavn og i den anledning skal der ske lidt ekstra for børnene, som her i Hüttemeiers festlige fastelavnsmenu, bestående af farstoppe og kager til dessert.

Egentlig er kagerne opkaldt, " små negermænd", men da ordet neger ikke i vore dage er tilladt at bruge, nøjes vi med at kalde dem Hüttemeiers fastelavnskager til børn. Der er tænkt på tilberedningstiden og  derfor anvendt færdigkøbt roulade i opskriften. Desuden er der en del pillearbejde med at pynte.

Hele traktementet til et festligt børneselskab til fastelavn består af små farstoppe som hovedret og fastelavnskagerne til dessert.

Opskrifterne er fra 1958
 

fastelavnskager til børnene
portionsfars med ærter

HÜTTEMEIERS FASTELAVNSKAGER TIL BØRNENE

1 roulade, skåret ud i ret tykke skiver
halve kogte æbler af størrelse som rouladen
glasur af flormelis og vand, tilsat gul eller grøn frugtfarve
rød gelé
udblødte, godt afdryppede svesker
sukker og vand som klister
hvide pastiller eller andet til hatte
små snitter mandler til øjne og mund
chokoladepastiller til violiner
glasur til violinstrenge af  175 gflormelis, 1/2 æggehvide og 1 tsk. eddike. Det hele røres sejt.

Skær roulade ud i ret tykke skiver. De skal danne underdel til kagerne. Herover lægges et halvt kogt æble, der svarer i størrelse til rouladen. Underdelen glaseres svagt lysegrøn og æblet pyntes med stiber af rød gelé. Hovedet (sveske) klistres fast med gelé og hatten klistres fast med sukker og vand eller brunet sukker. Små strimler af snittede mandler stikkes i svesken og danner øjne og mund.
Violinerne laves af en chokoladepastil og et aflangt stykke chokolade. Det hele klistres sammen med brunet sukker. Glasur med æggehvide sprøjtes på som violinstrenge. Lad kagerne tørre lidt.

PORTIONSFARS MED ÆRTER

500 g hakket flæske- og kalvekød hakket 2 gange (eller færdighakket kød)
1 æg
salt
peber
lidt revet rå løg
3 spsk. rasp
1 topskf. mel
3 1/2 dl mælk
5 spiseskf. afdryppede kogte ærter

Kødet røres hurtigt op med det øvrige og fordeles i smurte forme, gerne postejforme eller store, lidt dybe, linseforme.Koger i vandbad i en geryde eller evt. i ovnen i ca. 25-30 minutter. Derpå vendes farsen ud på lidt grønt (evt. hele spinatblade) eller på en bund af flødestuvet spinat. Fadet pyntes med tomatskiver.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.