Blomkål fra udlandet fås stort set året rundt, men dem er der rigtig nok ikke samme gode smag i som i danske blomkål.
Osten kan være af forskellig slags, f.eks. rester af et stykke skæreost, der rives eller en pose færdigrevet ost. I 1946 var det ikke muligt at købe osten færdigreven.
Blomkål med reven ost kan spises som en let frokostret med eller uden kød. Lidt skinke vil klæde blomkålen eller sprødstegt bacon.
Opskriften er af Henriette Schønberg Erken fra 1946
BLOMKÅL MED REVEN OST
2 blomkålshoveder
80 g reven ost
75 g smør
En ildfast form smøres godt, bestrøs i bunden med 2 spsk. reven ost. Den kogte, godt afdryppede blomkål lægges i, bestrøs med resten af osten og overhældes med 25 g smeltet smør.
Sættes i en varm ovn, 200 grader til kålen er pænt brun.
Ved servering af blomkål med reven ost, brunes resten af smørret ganske let og hældes over.
VELBEKOMME
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.