Det er altid en glæde, når blommerne hen på sommeren hænger modne på træerne. De er skønne at sylte, men blommegrød er bestemt også dejligt.
Frugten kan sies, jævnes og tilsættes de udstenede blommer til sidst eller frugt og vand koges godt ud, passeres gennem en sigte og jævnes. Her bruges ikke så meget jævning, idet blommerne i sig selv jævner godt.
Husk at tage gryden fra varmen før jævningen røres i, hvis der bruges kartoffelmel til jævning. Kartoffelmel må ikke koge med.
BLOMMEGRØD
1/2 kg frugt
1/2 liter vand
sukker
40 g kartoffelmel eller 45 g maizena pr. liter grød
Frugten koges i vandet og sies. Saften måles, smages til med sukker og jævnes. Stenene tages ud af blommerne, der blandes i den færdige grød.
VI BAGER GAMMELDAGS
noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.