søndag

FISKEFILETER MIDSOMMER

Fiskefileter midsommer, en skøn sommer fiskeret, serveret udendørs med godt brød og kold hvidvin til. Retten kan laves til mange mennesker, hvorfor det er en skønssag, hvor mange fiskefileter, der skal anvendes.
De kolde, kogte kartofler er bedst, hvis kartoflerne er kogt dagen i forvejen og der er anvendt en ikke for stor, fast ny kartoffel for nye kartofler må der til.

Den kolde sauce kan eventuelt tilsættes flødeskum og smages til med revet peberrod. Ellers kan anvendes en færdigkøbt fiskesauce, smagt til med tomat og gjort ekstra lækker ved at røre saucen op med flødeskum.

Opskriften er af Girly Skodshøj fra 1956


FISKEFILETER MIDSOMMER

Fiskefileter efter behov
1 hovedsalat
agurk
tomat
Kolde, kogte kartofler i skiver
radiser
salatsauce, smagt til med flødeskum eller mayonnaise, rørt med flødeskum og smagt til med revet peberrod

Rødspættefileter eller andre fiskefileter rulles op i turban og dampes møre. drysset med lidt salt. Fileterne afkøles og toppes højt op på midten af et rundt fad. Udenom lægges kartoffelskiver i en tyk krans og indimellem lægges hovedsalat, skåret i kvarter. Små bunker af tomatskiver, agurkeskiver og radiser anbringes imellem og det hele overhældes med salatsaucen.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.