søndag

RØGET MAKREL MED RØRÆG

Et godt stykke sommermad med lun, friskrøget makrel og røræg, bør stå på menuen jævnligt, sommeren igennem. Godt rugbrød og en kold øl til gør nydelsen total.

Det er faktisk meget hurtigt og nemt, at fremstille frisk og lunt røræg til makrellen og glem ikke et godt drys purløg over rørægget.
Lækkert er det, når makrellen serveres lun. I stedet for at stege makrellen på panden kan den varmes i f.eks. mikroovn.

Opskriften er fra Det Danske Landkøkken 1950-1980
 

RØGET MAKREL MED RØRÆG

1 røget makrel
20 g smør eller margarine

røræg

4 æg
1 dl mælk/vand
20 g smør eller margarine
1/2 tsk. salt

Makrellen ordnes, hoved og ben fjernes og der efterses for småben. Makrellen steges hel på panden til skindet er sprødt og kødet gennemvarmt.

Til rørægget piskes æggene let sammen med mælken. Fedtstoffet smeltes i en lille tykbundet gryde og æggemassen hældes i. Når den begynder at stivne, skubbes den forsigtigt sammen med en flad ske, så den ikke vendes, men bliver blank. Drys den færdige røræg med salt.

Makrellen anrettes lun med røræg  og hakket purløg og serveres med rugbrød til.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.