torsdag

Rabarbergrød

Rabarbergrød varsler sommerens komme og nu er det rabarbertid. Så langt jeg kan huske tilbage, har rabarbergrød været en fast del af menuen på denne årstid. Vi simpelthen elsker rabarbergrød og allerhelst med mandelsplitter i. Fløden, vi fik på i barndommen har vi været nødt til at erstatte med letmælk, hvor sørgeligt det end er, for intet kan slå rabarbergrød med piskefløde på.


Når der skal laves rabarbergrød, få så fat i de små, røde vinrabarber, det forhøjer nydelsen og snyd ikke jer selv for mandelsplitterne. De gør underværker.

RABARBERGRØD

Lille portion ...... Jeg ville lave den dobbelt

300 g rabarber
1/2 L vand
150 g sukker
kartoffelmel ca. 15 g ( røres ud i lidt vand )
en lille håndfuld mandelsplitter ( kan købes i pose )

Kog rabarberne møre i vandet og si den. Smag saften til med sukker, kog op og tag gryden fra ilden. Jævn med kartoffelmelsjævning og rør mandelsplitterne i. Det er vigtigt at tage gryden fra ilden, når der jævnes, ellers bliver grøden "lang".
Hæld op i en skål og stil den i køleskab. Rabarbergrød er bedst kold. Hvis det er en glasskål, husk da, at opvarme skålen med en skefuld grød, da skålen ellers kan revne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.