Skipperlabskovs kan bedst betale sig, at lave til et par dage, når man nu alligevel er igang og så er den bestemt ikke ringere næste dag, - tværtimod. Skipperlabskovs kan laves i flere varianter ........ jeg foretrækker denne version.
Det er rigtig mormormad som jeg husker den fra min barndom.
SKIPPERLABSKOVS
1/2 kg oksesmåkød i stykker som en valnød
2 skiver stribet flæsk, skåret i småstykker
2 mellemstore løg, i skiver eller tern
1 kg melede kartofler, i mindre stykker
50 g smør eller svinefedt
2-3 laurbærblade
10 hele peberkorn
salt kommer først i til allersidst.
hakket persille
Portionen her er til 4 personer. Den kan med fordel dobles op, hvis man er flere eller for at blive varmet næste dag.
Steg oksekød og flæsk i smør eller fedt sammen med løgene. Hæld vand, laurbærblade og peberkorn ved så det dækker og lad simre tre kvarter. Tilsæt nu de skårne kartofler sammen med mere vand så det hele er dækket og kog yderligere 1/2 time. Kartoflerne skal være næsten kogt ud. Rør godt rundt i det, evt. med en stor gaffel og tilsæt først nu salt.
Skipperlabskovs drysses med hakket persille og serveres med ristet rugbrød, rødbeder og en kold øl til.
VELBEKOMME
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.