Opskriften her er imidlertid en gammel universalopskrift på syltede græskar, som jeg har fra en meget gammel kogebog.
SYLEDE GRÆSKAR
500 g skrællet græskar
250 g sukker
3/4 dl eddike
1 dl vand
Skær græskarret over og fjern det bløde kød og kærnerne. Skræl græskarret og skær det i 6 cm lange, fingertykke stykker. Vej nu græskarstykkerne.
Kog en sirup af sukker, vand og eddike, læg græskarstykkerne heri i flere hold og kog dem helt klare.
Tag dem op med en hulske og læg dem i glas eller krukke.
Lagen koges ind og hældes straks over græskarrene. Luk til straks.
Når man sylter, er det meget vigtigt at tingene er absolut rene, da der ellers nemt under opbevaring udvikles mug. Det ultimative ville være sterile utensilier, men da dette næppe lader sig gennemføre i et almindelig køkken, må man nøjes med at skolde tingene.
DET ER MEGET VIGTIGT FOR HOLDBARHEDEN !
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.