Kålrabi eller knudekål er en lidt overset grøntsag. Den ses ikke ofte i butikkerne, men af og til dukker den op og så er det med at slå til. Kålrabi er godt som stuvet eller den kan tilberedes som en slags brunkål og så er kålrabi sund, som alt andet grønt.
Det var da værd at prøve, som en afløsning for traditionelle kålretter.
STUVET KÅLRABI
ca. 700 g kålrabi
25 g mgr.
40 g mel
4 dl mælk
salt
sukker
evt. hvid peber
Rens og skræl kålrabi og skær den i tern eller aflange stykker. Kog kålen ca. 40-45 minutter i letsaltet vand.
Lav en opbagt hvid sovs, smag den til med salt, sukker og evt. hvid peber. Kom kålen op i sovsen og drys med hakket persille ved servering.
Kålrabi smager godt til næsten al slags kød som : frikadeller, stegt medisterpølse, paneret flæsk, kogt skinke eller hvad man nu har lyst til.
KÅLRABI SOM BRUNKÅL
ca. 700 g kålrabi
1 1/2 spsk. sukker
30 g mgr.
4 dl vand
salt
Rens og skær kålrabi i aflange stykker. Smelt og brun sukkeret i en tykbundet gryde og tilsæt mgr. ligesom til brunede kartofler. Brun kålrabistykkerne godt heri i 5 minutter og tilsæt salt og vand, der knap dækker. Koges møre under låg i ca. 30-40 minutter. Jævn evt. sovsen med kartoffelmel.
Stegt medisterpølse eller hamburgerryg er godt hertil.
VELBEKOMME
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Billedet viser glaskål og ikke kålrabi
SvarSletJa, det jeg også lige da jeg så den..
SvarSletJeg har lige købt en kålrabi (stod der på skiltet) og den ser ud som på billedet ??
SvarSletKålrabi bruges i Danmark og Norge typisk om kålroe/kålrot, i stedet for om glaskål/knudekål/knutekål. Det er fordi vi i Danmark og Norge er kommet til at bruge ordet 'kålrabi' om den forkerte kålvariant. I Sverige er 'kålrabbi' det samme som 'Kohlrabi' i Tyskland (og England, der bruger det tyske navn). Kålroen kendes også som rutabaga eller svensk turnip, og kålrabi som tysk turnip.
SvarSlet