lørdag

Kagen, der ikke skal bages

Kagen, der ikke skal bages, står for forskellige typer af kage, men her tænker jeg på kagen, der ikke skal bages som kiksekage. Kiksekage blev også spist i min barndom dengang i 50erne. Om den er mere usund end anden kage, skal jeg ikke kunne sige, men i mit barndomshjem blev den aldrig fremstillet og det hjalp ikke at plage, så den måtte nydes andre steder.


Det er weekend og det tager ikke lang tid, at fremstille en kiksekage, så værs´go at gå i gang.

KAGEN DER IKKE SKAL BAGES

250 g chokolade
1 lille kop vand
1 æg
2 tsk. sukker
250 g palmin, smeltet, ikke for varmt

1 pk. firkantede Mariekiks

Smelt 250 g chokolade med 1 lille kop vand i en gryde. Pisk ægget med sukkeret og tilsæt den smeltede chokolade og palminen. Rør det hele godt sammen.
Beklæd en aflang form med bagepapir og start med at lægge en bund af kiks. Hæld et lag chokolademasse over og igen et lag kiks o.s.v. Fortsæt til chokoladen er brugt. Slut med et lag chokolade.
Sæt formen koldt til chokoladen er stivnet. Nu er kagen, der ikke skal bages klar til at blive skåret i skiver til en god kop kaffe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.