mandag

Melonrand med flødefyld

Melonrand med flødefyld er en pragtfuld gammel dessert, som ud over melon indeholder bær af årstiden.

Meloner fås en stor del af året, grundet import. Dansk dyrkede meloner som Cantaloupmelon, netmelon eller honningmelon har sæson fra juli til september. De er alle veleget, blot skal nævnes, at Cantaloupmelon på grund af sit stærkt orangefarvede kød, giver en speciel smuk dessert og så smager denne melon aldeles pragtfuld.

Melonrand med flødefyld er en god måde at få brugt en lidt overmoden melon på og så har overmodne meloner masser af saft.
Meloner har det med pludselig at være overmodne og næsten glemte, i hvert fald her i huset og så skal det gå stærkt med at få den spist, før rådpletter sætter ind.

Opskriften er fra midt i 50erne.


MELONRAND MED FLØDEFYLD

1 meget moden melon
6 blade husblas til 1/2 liter saft
sukker
ingefær
flødeskum af 1/4 liter piskefløde
friske bær til pynt

En meget moden, gerne overmoden frugt vælges hertil. Melonen skæres igennem og saften sies fra kernerne. Melonen skrælles og frugtkødet skæres i mindre stykker. De males gennem kødmaskinen. Saften må endelig opsamles og den sies fra gennem et klæde. Saften måles, tilsættes 6 blade husblas til 1/2 liter saft og kommes i en randform, der er skyllet og drysset med sukker. Melonkødet røres op med lidt sukker og ingefær, stilles koldt og blandes lige før serveringen forsigtigt i flødeskum.
Ved anretning af melonrand med flødefyld, vendes randen og i midten fyldes frugtmosen i flødeskummet. Pynt med årstidens friske bær som jordbær, hindbær, brombær eller hvad der ellers forefindes.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.