torsdag

EFTERÅRSRAGOUT

Efterårsragout med oksekød, fløde, sherry, kantareller og champignons er faktisk en dejlig efterårsret, - den tid på året, hvor det tidligere var til at få kantareller. Imidlertid kan vi i vore dage finde kantareller i butikkerne en god del af året. ellers kan retten tilberedes udelukkende med champignons.
Denne dejlige og meget velsmagende gryderet serveres med grøn salat og små kartofler, kartoffelmos, kartoffelris, spaghetti, ris eller franske kartofler.

Opskrift : Ellen Holme 1962


EFTERÅRSRAGOUT
500 - 750 g skært oksekød
3 spsk. mel
50 g margarine
1 dl fløde
4 dl vand
kulør
salt
peber
500 g svampe - kantareller og champignons
2 spsk. sherry
Kødet befris for sener og hinder og skæres i mindre stykker, der vendes i mel og brunes i margarine. Fløde, vand, kulør og krydderier kommes ved. Retten småsteger under låg i ca. 60 minutter. Svampene rengøres og skæres i skiver. De kommes i ragouten og snurrer med i 10 - 15 minutter. Sherry tilsættes og retten smages til.
Servér efterårsragout med grøn salat og tilbehør som foreslået.

VELBEKOMME



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.