lørdag

VÅR - PIE

Forår og årets første frokost på terrassen eller i haven . . . Vår - pie, serveret direkte fra panden med rugbrød og sennep til, så er den lyse tid igang, som vi forhåbentlig alle skal nyde udendørs det næste halve års tid.

Masser af let og dejlig, gammeldags mad og ikke at forglemme mad på grillen, vil vi samles om.

Vår - pie består af stegte, røgede flæsketern, spaghetti, røgede sild og ikke mindst den gode æggemassen. Pien serveres direkte fra panden, drysset med masser af purløg.

Opskrift : Tørsleffs Den hvide Frokostbog



VÅR - PIE

4 skiver røget flæsk, ca. 1 cm tykke
100 g italiensk spaghetti
4 røgede sild
4 æg
4 spsk. Fløde
salt
peber
Purløg

Flæsket skæres i terninger og ristes på panden til det er sprødt. Spaghettien koges i 20 minutter, vandet hældes fra og spaghettien vendes i det røgede fedt.
Sildene befries for skind og ben og tilsættes. Æggene piskes sammen med fløden og hældes på panden over flæsketerninger, spaghetti og sild. Når piedejen er stivnet, drysses den med hakket purløg og serveres med sennep og godt rugbrød til.

VELBEKOMME




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.