mandag

MALERKONENS MUSLINGEGRATIN

En lækker forret er malerkonens Muslingegratin, hvortil er anvendt muslinger fra dåse. Grønne ærter ledsager muslingerne i gratinfadet. Der sluttes af med rasp og smeltet smør inden gratinen sættes i ovnen.

Åbn ikke for ovnlågen under bagningen og server straks den kommer ud af ovnen.

Raspen kan eventuelt blandes med lige så meget revet parmesan.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


MALERKONENS MUSLINGEGRATIN

afbagning

75 g margarine
125 g mel
2 dl mælk
Salt
Hvid peber
1 stor dåse henkogte muslinger
1 revet løg
5 æg
1 lille pakke dybfrosne grønærter eller tilsvarende mængde friskkogte, afdryppede ærter
3 spsk. Rasp
2 spsk. Smeltet smør

Bag margarinen af med melet og tilsæt mælken lidt efter lidt. Rør omhyggeligt hele tiden og tilsæt salt, peber og væden fra muslingerne. Lad det koge lidt under omrøring og tag gryden fra varmen. Afkøl blandingen noget og rør æggene i et ad gangen. Tilsæt revet løg, muslinger og ærter og hæld det hele i et gratin- eller ildfast fad.
Drys rasp på overfladen og dryp med det smeltede smør.

Gratinen sættes i vandbad i ovnen og bages ved 225 grader i ca. 45 minutter.

Server retten straks den kommer ud af ovnen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.