søndag

FRANSKE KOTELETTER BAGTE I FAD

Til franske koteletter bagte i fad anvendes kalvekød. Enten skært kalvekød i skiver fra inderlår eller udskårne koteletter fra kamstykket.

Koteletterne brunes på panden, lægges i ildfast fad sammen med champignons. Osteskiver lægges over og retten gør sig færdig i ovnen i løbet af et kvarters tid.

Franske koteletter bagte i fad serveres allerhelst med ris til. Imidlertid er grønne bønner, spaghetti eller kartofler og så gode valgmuligheder.

Kalvekød er en oplagt mulighed i en søndagsmenu, når der er god tid til at nyde maden sammen med familien eller som gæstemad iblandt gode venner.

Kirsten Hüttemeier 1952

Hotel Kongebrogaarden Middelfart


FRANSKE KOTELETTER BAGTE I FAD

5 - 6 skiver skært kalvekød eller kalvekoteletter
smør eller margarine
salt
peber
paprika
250 g champignons
2 spsk. smør
2 dl fløde
6 skiver mild, fed ost

Kødet bankes, alt ureelt fjernes, hvorefter kødet brunes i fedtstof på en pande, drysses med salt, peber og paprika og lægges efterhånden over i et ildfast fad.

Panden koges af med fløde, smør og salt samt skyen fra panden hældes over.

Svampene renses, skæres i skiver og steges i smør på panden. Fløden tilsættes og dette steger i 5 minutter, hvorefter svampene hældes ud over koteletterne i fadet. Læg osteskiver over.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i 15 minutter.

Servér franske koteletter bagte i fad, direkte fra fadet, gerne med ris og noget grønt til.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.