tirsdag

STOR OSTESANDWICH TIL GAMMELDAGS TEBORD

Tebord som i de gode gamle dage med en stor ostesandwich lagt sammen som en lagkage af hjemmebagt brød og forskellige ostetyper mellem lagene. Når lagene er lagt sammen med lækkert ostefyld, overtrækkes hele sandwichen med mayonnaise, der desuden sprøjtes på i et flot stjernemønster.

Til sidst pyntes med æggeskiver, benfri sild, skinkeruller og agurkeskiver, friske eller syltede, samt tomatskiver.

Det færdige resultat kommer til at ligne en pyntet lagkage.

Brødet bages dagen før det skal anvendes.

Opskrift : Tørsleffs Den hvide Frokostbog
 

BRØD

dej

50 g gær
2 1/2 dl mælk
1 tsk. salt
1/2 tsk. sukker
50 g margarine
400-500 g hvedemel

pensling

1 æg

Gærdej med varm hævning : Gær og håndvarm mælk røres sammen med halvsmeltet margarine, salt og sukker. Halvdelen af melet røres i. Resten af melet æltes i lidt efter lidt og dejen æltes færdig på bordet til den er blank og smidig. Dejen må ikke blive for fast - hold evt. lidt af melet tilbage.

Dejen stilles til hævning et lunt sted ca. 1/2 time til dejen har antaget dobbelt størrelse. Ælt den igennem og form et brød, der kan lægges i en smurt springform. Brødet efterhæves ca. 1/2 time, ridses og pensles med æg.

Sættes i en forvarmet ovn ved 250 grader og bages i ca. 25 minutter. Vendes ud af formen og afkøles på rist.

ingredienser

sennepssmør, rørt af smør og sennep, tilsat revet ost
danablu
camenbert

mayonnaise
æggeskiver af hårdkogt æg
benfri sild
skinkeruller
agurkeskiver
tomatskiver

Dagen efter skæres skorpen af brødet, der skæres i tynde lag som en lagkage. Disse skiver lægges sammen med sennepssmør, tilsat revet ost, Danablue og camenbertost. Hver ost i sit lag.
Hele ostesandwichen trækkes over med mayonnaise og mayonnaise sprøjtes endvidere ud i et stjernemønster fra midten. Pynt med æggeskiver, benfri sild, skinkeruller, agurkeskiver og friske eller syltede tomater.

Dæk et skønt gammeldags tebord og inviter veninderne til te og ostesandwich, som i 50erne.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.