mandag

FASAN MED DRUER

Fasan med druer, serveret med skysauce eller vildtsauce er en rigtig delikatesse. Det bedste resultat for, at fasanen ikke bliver tør, er at brune den på alle sider i en lille gryde, der herefter sættes i ovnen. Fasanen dryppes flittigt undervejs.

Køb fuglen hos vildthandleren i færdiggjort stand eller også som frossen. I så fald skal fasanen tøse helt op, før den kan tilberedes.

Opskrift : Fritze Juel



FASAN MED DRUER

1 stor fasan
Salt
Peber
150-200 g druer
smør til stegning
1 dåse bouillon

Tør fasanen godt af og gnid den udvendig og indvendig med salt og peber. 
Halver druerne og fjern kærnerne hvis der er kerner i. Fyld dem i fasanen og luk med kødnåle eller sy til.
Fasanen brunes pænt på alle sider i en lille gryde, der kan tåle at komme i ovnen. Sæt gryden i ovnen ved 275 grader og dryp den flittigt med smørret. Efter 15 minutters stegesky hældes bouillonen ved. Lad fasanen stå i ovnen til den er mør, ca. 1 time.

Si og skum skyen og smag den til med salt og peber. Koges igennem før servering.

Det ser bedst ud, at sætte fuglen hel på bordet, men det nemmeste er, at skære den for i køkkenet.

Fasanen serveres med franske kartofler, skyen og en grøn salat.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.