lørdag

SOMMERSALAT MED VARIATION

Sommersalat med variation , kvark rørt op med piskefløde  og citronsaft, tilsat blomkål, tomat, agurk og skønne røgede muslinger eller stykker af røget makrel, vil garanteret  gøre lykke på weekendens frokostbord.
Denne dejlige sommersalat fra 60erne er foruden sit navn en rigtig sommerlig salat, der naturligvis kan spises året rundt.

Vi har bedre tid til hinanden i weekenden og det er da en glæde, at gøre lidt ekstra ud af det, når nu familien er samlet.

Sommersalat med variation serveres med ristede franskbrødssnitter af daggammelt brød til.

Alle har vi vores måde at gøre det på. Salaten her er nok værd at prøve og så smager den bare herligt.

Opskrift : Sigrid fugl 1969



SOMMERSALAT MED VARIATION

1 bæger kvark (ca. 200 g)
1 dl piskefløde
1 spsk. citronsaft
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. hvid peber
1 tsk. sukker
1/4 tsk. cayennepeber
1 spsk. ravigotte-sauce

1/4 blomkålshoved
2-3 tomater
et lille stykke agurk
stykker af en røget makrel

Kvark røres sammen med piskefløde og citronsaft. Smages til med krydderierne og sættes koldt en times tid før servering.

Et kvart blomkålshoved, 2-3 tomater og et lille stykke agurk skæres i terninger  og lægges i en skål med stykker af dejlig røget makrel.

Servér sommersalat med variation med dressingen i en skål ved siden af, sammen med ristede franskbrødssnitter.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.