mandag

FORÅRS-RISKUMSNUSK

Forårs-riskumsnusk, en dejlig gryderet med flæskekød, grøntsager og ris, serveres med kinesisk Soya til.
Kødet købes for nemheds skyld færdighakket.

En velsmagende og hurtig ret, der snurrer færdig i gryden på under en halv time.

Da risene koges for sig, kan det være en fordel, at tilberede grøntsager og kød dagen før, hvid det en dag skal være ekstra nemt. Det hele blandes da sammen og varmes godt igennem, inden det skal på bordet.

Opskrift : Ellen Holme 1962



FORÅRSRISKUMSNUSK

5 dl vand
1 tsk. salt
3 dl lange, slanke ris
1/4 selleri
1 gulerod
2 1/2 dl vand
250 g champignons
2 porrer
75 g margarine
300 g flæskesmåkød, hakkes en gang
ca. 1 tsk. salt
peber
1 spsk. kinesisk Soya

Risene koges som løskogte ris. Urterne rengøres, selleri og gulerod rives groft, champignons og porrer skæres i tynde skiver. Margarinen brunes gyldent, heri prikkes kødet ud med en gaffel. Når kødet har skiftet farve, kommes urterne i og vendes i margarinen sammen med kødet. Vand kommes ved. Krydderier og kinesisk Soya tilsættes og retten snurrer under låg i 10 - 15 minutter.

Bland de kogte ris i, smag retten til og fyld den i et smukt fad.

Serveres med kinesisk Soya til.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.