Dejlig hverdagsret med ris, svinekød, æbler, løg og bananer. Risrand med kødstuvning serveres med kødstuvningen i randen. Risene koges som løse ris og trykkes i en randform og vendes ud på et fad.
Bananskiverne vendes først i stuvningen umiddelbart før serveringen.
En delikat og spændende måde at servere en sammenkogt ret med løse ris.
En delikat og spændende måde at servere en sammenkogt ret med løse ris.
Opskrift : Eksport - Svineslagterierne sidst i 60erne
RISRAND MED KØDSTUVNING
1/2 kg svinekam uden spæk
1 æble
1 løg
50 g smør
salt
1 spsk. mel
1/2 tsk. karry
2 dl vand
2 bananer
2 dl ris
4 dl vand
1/2 tsk. salt
1 spsk. smør
Kød, æble og løg skæres i strimler og svitses i smørret. Karry og mel tilsættes og vand hældes ved. Stuvningen koger 20 - 30 minutter. Bananskiverne blandes i lige før serveringen.
Risene koges som løskogte ris, trykkes ned i en randform og risranden vendes ud på et fad.
Før servering hældes stuvningen i risranden, der eventuelt ledsages af en grøn salat.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.